Humor, trivsel og arbejdsglæde
Med humor på arbejdspladsen spiller i bedre sammen
Den, der griner, lever længere, og den, der griner på arbejdet, leverer bedre – både fagligt og socialt. Dette kursus handler om, hvordan man udnytter humoren på jobbet og tilegner sig en legende og optimistisk tilgang, så arbejdsglæden øges, mens stress og konflikter mindskes.
Humoren er det korte karneval, der på et splitsekund løfter stemningen og skaber sammenhold, så I lynhurtigt kan komme tilbage på sporet. På den måde kan humor både bruges proaktivt, men også sættes ind, når alt er ved at gå i opløsning. Få en fælles handlingsplan og redskaber til at sætte i gang, selv når lamperne blinker rødt.
Inspirationsmenu: kunne nogle af disse emner være interessante at kombinere med? Humor på arbejdspladsen og..
Trivselshjul med enkel og hurtig trivselsundersøgelse og udarbejdelse af individuel og kollektiv trivselsplan • Gennemgang af stresssymptomer, stressfaktorer, stresshåndtering og forskellige undersøgelser af arbejdsglæde • Humor og flowteori • Den negative humor på arbejdspladsen • Brok, brok, brok • Beskrivelser af de 10 mest problematiske medarbejdere • Lov om Uansvarlighed • Det gode teamsamarbejde • Humor i relation til arbejdspladsens værdier • Humor og køn • Rundt på gulvet: muntre og lattervækkende aktiviteter. Lad os høre jeres ønsker og behov, så skræddersyr vi et udkast.
