Humorambulancen – tag stress alvorligt, men glem ikke humoren på arbejdspladsen
Der er mindst 112 alarmerende grunde til at tilkalde humorambulancen. Vi arbejder både stressforebyggende og iværksætter akutte udrykninger. Vore Førstehjælpsøvelser bygger på princippet om, at humor kan ødelægge dårligt humør. I lærer alt om stress og om, hvordan I kan grinebide stress ned til halv størrelse. Pulsen vil stige, og lattermusklerne vil komme på hård prøve. Med et humorforstærket immunforsvar kan alle unødvendige konflikter skæres bort, så jeres hverdag bliver et sjovere, gladere og mere effektivt sted at være. Det lyder vel ikke helt usundt?
